Bruger Aftale

Bruger Aftale


(Dokumentet blev opdateret den 29. marts 2006)

Når du vælger at benytte en DAM-tjeneste accepterer du samtidigt at dette er en aftale mellem dig (bruger) og DAM A/S ("os", "vi"). Aftalen beskriver dine og vore rettigheder og pligter i forbindelse med benyttelse af DAM-tjenester og evt. relaterede produkter og tjenester, som vi tilbyder (samlet set kaldet tjenester).

Følgende aftaler (som vises i seneste opdatering) indeholder vilkår for at benytte specifikke tjenester på vort website. For at få et samlet overblik bør du se hver af disse dokumenter. I tilknytning til fysiske auktioner findes desuden vore auktionsbetingelser, som kan ses for hver auktion, og som findes opslået på auktionsstedet.

Hent som PDF dokument

PDF files can be viewed in Acrobat Reader, a free program from www.adobe.com. If you cannot open the PDF file please download and select "Run" to install. After install you should be able to open the PDF file

Øvrige aftaledokumenter, seneste opdatering (Dato, år)

Fortrolighedsaftale (30. marts 2006)
Salæraftale (30. marts 2006)

Ændringer

1. Ændringer

2. Kontoberettiget

3. Det juridiske forhold mellem dig og DAM

3.1 Købt som beset

3.2 Ingen garanti for tjenester

3.3 Ingen garanti for transaktioner

3.4 Ansvarsbegrænsning

3.5 Skadesløsholdelse

4. Salærer m.v.

5. Færdiggørelse af din kontooprettelse

6. Afgørelse af konflikter

7. Betaling af saldodifferencer

8. Dine oplysninger og begrænsede aktiviteter

8.1 Definition

8.2 Forbudte eller begrænsede handlinger

8.3 Lukning af konto eller begrænsning i kontohavers adgang

8.4 Adgangskoder

9. Adgang og forstyrrelser

10. Fortrolighed og sikkerhed

11. Lukning af din konto

12. Korrigering og DAM's ret til at foretage handlinger mod dig

13. Overdragelse

14. Opsigelse

15. Retsvalg og værneting

15.1 Fortrolighed

For at kunne bruge en DAM-tjeneste, skal du oprette en privatkonto eller en firmakonto (konto). Man kan kun have en privatkonto og en firmakonto. DAM-tjenester er kun tilgængelige for personer eller organisationer, som kan indgå juridisk bindende aftaler. Tjenesterne er ikke tilgængelige for brugere under 18 år. Vi forbeholder os ret til at afslå at tilbyde vore tjenester, ændre dine forudsætninger for brug af tjenesterne og / eller afvise at tilbyde tjenester når som helst ved at give besked pr. e-mail. Sådanne ændringsmeddelelser har øjeblikkelig virkning.

DAM A/S har ikke den fysiske ejendomsret til varer solgt gennem os. DAM er et auktionsfirma, som også har et website. Her udbydes varer til salg, som tilhører sælger (tredjemand). DAM kan derfor ikke drages til ansvar for solgte varer, de oplysninger, som sælger afgiver og for selve transaktionen. Dette beskrives i det følgende.

DAM A/S ejer ikke de varer, som sælges gennem vore auktioner og tjenester. Varer, som sælges eller annonceres gennem en DAM-tjeneste sælges uden garanti af tredjemand. Derfor er DAM A/S ikke ansvarlig for fejl og mangler for solgte eller annoncerede varer. For så vidt angår varer solgt på Netauktion er varerne købt som beset medmindre sælger har anført andet. Ingen reklamationer mod hverken DAM, skifteret eller kurator tages til følge.

DAM A/S kan ikke holdes ansvarlig i forsinkelser eller udfald i DAM-tjenester under denne aftale for så vidt disse skyldes forhold uden for vor kontrol uanset at vi vil gøre brug af alle til rådighed værende midler for at opfylde vore forpligtelser ifølge aftalen. Du anerkender at din adgang til vort website undertiden kan afbrydes. Det kan skyldes mange forskellige forhold, herunder serverudfald, strømudfald, kabelbrud, service- og vedligeholde, opdateringer med nye eller forbedrede muligheder og tjenester.

Vi kan ikke kontrollere eller komme med udsagn om mængde, kvalitet, ægthed, sikkerhed eller legalitet over de varer, som sælges eller annonceres. Vi kan heller ikke garantere fuldstændige informationer, sandhed eller nøjagtighed i varebeskrivelser. Vi kan ikke garantere at sælger eller køber rent faktisk gennemfører de transaktioner, som foretages gennem en DAM-tjeneste. Vi kan heller ikke garantere at man ikke handler med mindreårige eller personer, som har oprettet sig med falsk identitet. Ikke desto mindre gør vi alt hvad vi kan for at sikre os korrekt identitet på sælgere på NetAuktion.

Vi er kun ansvarlige for tab eller skade, som direkte kan henføres til vore egne handlinger eller mangel på samme eller brud på de pligter, vi har ifølge brugeraftalen og vore forpligtelser i så henseende er begrænset som anføres i den resterende del af punkt 3.4. Vi er ikke ansvarlige for eventuelle tab eller skade, som du måtte blive påført som et resultat af dit brug af en anden tjeneste end en DAM-tjeneste. Under ingen omstændigheder er vi ansvarlige for nogen direkte eller indirekte tab af dækningsbidrag eller goodwill eller for indirekte tab eller følgevirkninger af tab eller skader.

Du accepterer at holde os, vore afdelinger, medarbejdere og ledelse skadesløse for alle former for reklamationer eller retslige krav fremsat af eller som følge af en tredjeparts krav i forbindelse med dit brud på denne aftale eller de dokumenter, aftalen omfatter eller som følge af dit brud på en lov eller krænkelse af tredjemand i forbindelse med dit brug af en DAM-tjeneste.

Alle salærer fremgår af salæraftalen. Alle salærer vil blive opkrævet i betalingsvalutaen eller i DKK.

Når du har afsluttet kontooprettelsen vil du modtage en mail med et aktiveringslink. Kontoen kan ikke benyttes inden kontoen er aktiveret, hvilket skal ske inden 14 dage. Hvis du har valgt at benytte muligheden for salg på NetAuktion vil du få tilsendt et dokument, som du skal returnere med din underskrift, hvorefter vi vil åbne denne tjeneste for dig.

Uanset om du er køber eller sælger accepterer du at samarbejde aktivt med den anden part i dine transaktioner for at løse eventuelle konflikter. Vi fungerer ikke som repræsentant for nogen af parterne i konflikter mellem købere og sælgere og vi har ikke ansvar for at sådanne konflikter løses. Hvis et krav opstår (som følge af en konflikt eller anden årsag) accepterer du at videregive alle nødvendige dokumentationer og oplysninger, som kan bidrage til at løse konflikten. Hvis du er sælger (a) anerkender du at vi ikke har mulighed for at kontrollere resultatet af en salgstransaktion; (b) anerkender vort krav på salær uanset om transaktionen med køber rent faktisk gennemføres eller gennemførelsen afviger fra de betingelser, som er registreret i forbindelse med transaktionen på vort website. Du bedes rapportere alle former for svigagtige transaktioner, fejl eller konflikter.

Vi søger ikke at holde dig ansvarlig for uautoriseret (herunder bedragerisk) brug af din konto af en anden person for så vidt at vi kan overbevises om, at du ikke har handlet bevidst således at en tredjemand har fået adgang til dit brugernavn og adgangskode. Bemærk dog at dit brugernavn og adgangskode er strengt personligt uanset om du måtte handle på vegne af en organisation. Din adgangskode skal derfor gemmes et sikkert sted, hvor det er beskyttet mod misbrug.

Behov for betaling af saldodifferencer kan også opstå som følge af valutakursændringer. Det kan ske hvis den valuta, som transaktionen gennemføres i er forskellig fra den kurs, som vi fakturerer i. DAM har på websitet angivet krydskursen mellem DKK og EURO samt mellem DKK og USD.

DAM kan justere kurserne efter behov. Den gældende kurs er kursen på faktureringsdagen.

'Dine oplysninger' defineres som de oplysninger, du giver os og andre brugere under kontooprettelsen og brug af vore tjenester. Du er alene ansvarlig for dine oplysninger. Du giver os tilladelse til enten direkte eller ved hjælp af tredjepart at foretage kontrol af dine oplysningers korrekthed. Dette kan omfatte de oplysninger, du afgiver sammenholdt med tredjemands databaser. Vi vil dog ikke videregive oplysninger om brugeres identitet eller handlinger eller kommercielle transaktioner. Vi forbeholder os dog ret til at indføre et bedømmelsessystem, hvorefter sælger og køber gensidigt kan bedømme hinanden i relation til transaktioner på vort website.

Dine oplysninger må ikke være: (a) falske, unøjagtige eller vildledende; (b) være svigagtige eller involvere stjålne varer eller varer, som af andre årsager ikke tilhører dig; (c) krænke nogen tredjemands kopirettigheder, patentrettigheder, varemærker, forretningshemmeligheder eller andre intellektuelle rettigheder; (d) stride mod nogen lov, forordninger eller regulativer (inklusive, men ikke begrænset til forbrugerrettigheder, god markedsføringsskik, konkurrencelov eller virke diskriminerende); (e) være fornærmende eller truende; (f) være vulgære eller indeholde børnepornografi; (g) indeholder programmeringskoder, som kan forstyrre, skade, overtage eller misbruge hverken systemet, data eller personlig information; (h) påføre os forpligtelser eller tab (helt eller delvist) af vor Internet leverandørs (ISP's) tjenester eller tjenester fra andre leverandører. Hvis du bruger eller søger at bruge tjenesterne til andet end køb, salg og markedsføring samt redigering af din konto – herunder hacking, forsøge at ændre eller blokere oplysninger eller påvirke vore tjenesters funktionsduelighed – vil din konto blive lukket og du vil blive holdt erstatningsansvarlig og eventuelt strafferetsansvarlig ifølge gældende ret.

Vi beslutter alene hvorvidt en konto eller tjeneste skal lukkes og hvornår dette evt. skal ske. Dette kan skyldes brud på denne aftale, men er ikke begrænset hertil. Vi er ikke forpligtet til at oplyse den specifikke årsag hertil.

Du må ikke videregive eller afsløre dine adgangskoder til andre. Du må heller ikke bruge andres adgangskoder. Vi er ikke ansvarlig for tab forårsaget af dig inklusive virkninger, som skyldes uberettiget brug af din konto af andre end dig selv. Oplys ikke din adgangskode over telefonen til andre og vælg en adgangskode, som er svær at gætte, og som ikke bruges til andre formål. Hvis andre i organisationen har brug for vore tjenester, så henvis dem til at oprette sin egen brugerkonto.

Du accepterer at du ikke vil bruge nogen form for automatisk eller manuel metode til at kopiere eller overvåge vort website medmindre du har fået vor udtrykkelige skriftlige tilladelse hertil. Du accepterer at du ikke vil foretage dig noget, som unødigt belaster vor server. Du accepterer at du ikke vil kopiere, omtale, ændre eller skabe afledte produkter fra vort website uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra os eller evt. tredjepart.

Vi anser beskyttelse af brugeres datasikkerhed som meget vigtigt. Vor vigtigste opgave er at beskytte dine oplysninger mod misbrug. Vi opbevarer og behandler dine oplysninger på computere i Danmark, hvor de er beskyttet ved hjælp af både fysiske og tekniske sikkerhedsanordninger. Vor fortrolighedsaftale kan ses her [link]. Hvis du ikke kan acceptere at dine brugerdata overføres eller behandles som beskrevet heri, bedes du undlade at benytte vore tjenester.

Du kan lukke din konto ved at klikke “Luk kontoen” fra “Min konto” på websitet. Du kan ikke lukke kontoen så længe du har aktive NetAuktioner til salg eller er højestbydende på en NetAuktion eller fysisk auktion. Hvis du har aktive annoncer vil de ikke længere være synlige. Hvis du lukker din konto har dette ingen betydning for din forpligtelse til at betale for allerede påbegyndte transaktioner. Hvis du ikke benytter din konto i en periode på 3 år, vil den blive lukket.

DAM forbeholder sig ret til at korrigere unøjagtige eller manglende oplysninger fra dig, kontakte dig på andre måder end elektronisk. Vi forbeholder os også ret til at advare andre brugere mod dine handlinger, begrænse udbetalinger, begrænse adgangen til en konto og afslå at stille vore tjenester til rådighed for dig hvis du (a) bryder bestemmelserne i brugeraftalen og de deraf afledte aftaler; (b) vi ikke er i stand til at efterprøve din identitet eller de oplysninger, du har afgivet; (c) vi mener at din konto eller aktiviteter indebærer en finansiel eller juridisk risiko for os eller andre brugere.

Du må ikke overdrage nogen rettigheder eller forpligtelser i henhold til denne aftale uden vort skriftlige samtykke.

Medmindre det udtrykkeligt er anført anderledes skal alle opsigelser fremsendes pr. brev til DAM A/S eller pr. e-mail til support@damb2b.com (afsendt fra den e-mail adresse, som er angivet i din brugerkonto). Opsigelser fra DAM til dig har virkning 24 timer efter de er afsendt (hvis der er tale om hverdage) eller når e-mailen er afsendt medmindre den afsendende part er klar over at den elektroniske besked ikke er modtaget.

Denne brugeraftale og de underliggende tjenester er underlagt dansk ret. I tilfælde af konflikter i relation hertil skal dette afgøres ifølge dansk ret ved en dansk domstol.

Parterne respekterer kravet om gensidig fortrolighed om forhold, som vedrører eller er afledt af brugeraftalen medmindre andet følger af gældende lov.

Udskriv

Bruger Log In

Gem log-in

 

 

Forsiden Kontakt Os Sælge på DAM-Auktioner Referencer Fragt

 

 

Oftest stillede spørgsmål Hjælp

 
Copyright 2010 - DAM A/S
All Rights Reserved

Adresse og bankoplysninger | Auktionsbetingelser, fysiske auktioner/NET-auktioner | Brugeraftale | Fortrolighedspolitik | Priser og salærer for sælgere